Sidste nyt 21. februar 2021.

Sidste nyt 17. januar 2021.

A F L Y S N I N G
På grund af Corona-situationen har vi desværre været nødt til at aflyse vores medlemsmøde den 2. februar.

Af samme grund er det besluttet at udskyde generalforsamlingen i marts måned til april måned. Der er i vedtægterne anført, at generalforsamlingen skal afholdes i marts måned, men det vil sandsynligvis ikke være muligt at kunne samles i marts måned. Skulle der være medlemmer, der er imod dette, bedes de kontakte bestyrelsen.
Programmet er blevet opdateret.


Igen har vi modtaget et interessant link til Statsbibliotekets sektion om aviser. Pt er der fri adgang til 13 millioner avissider og begrænset adgang til 22 millioner avissider. Det er tilføjet linksektionens side 1

Sidste nyt 15. december 2020.

A F L Y S N I N G
På grund af Corona-situationen har vi desværre været nødt til at aflyse vores medlemsmøde den 5. januar.
Vi håber at kunne arrangere foredraget til efteråret næste år.


Fra vort medlem Torben Bank Sørensen har vi modtaget to links til registre over Døde i Danmark 1943-1969 og Døde i Fredericia og omegn 1891-1990. De er begge tilføjet linksektionens side 2

Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Sidste nyt 16. november 2020.

A F L Y S N I N G
På grund af Corona-situationen har vi desværre været nødt til at aflyse vores medlemsmøde den 1. december.
Vi håber at kunne arrangere foredraget til efteråret næste år.


Programmet for foråret 2021 er nu opdateret.
I disse corona tider er intet sikkert, og hvis vi er nødt til at aflyse foredraget i januar eller februar, så kunne det måske flyttes til april, så den medlemsaftenen i stedet bliver til et foredrag.

Sidste nyt 12. november 2020.

Så nærmer den mørke tid sig med raske skridt og nu ville vi jo normalt være i fuld gang med medlemsmøder og foredrag, men som tidligere nævnt så tvinger Corona-situationen os jo til at aflyse disse. Men så må vi jo i stedet gå på Internettet og se, hvad der så dukker frem.

Det er ved at være længe siden, at der er kommet nyheder på linksektionerne, men denne gang kan der bydes på nogle sider, der dækker nogle lokale områder indenfor Trekantområdet. De er alle tilføjet linksektionens side 2, da de indeholder forskellige oplysninger om sognene der.
Den første er en meget imponerende side om familien Mejlby ved Randers. Jamen det har da ikke meget med Trekantområdet at gøre, vil I jo nok sige? Og det er korrekt, men der er adskillige familier beskrevet inde på denne side, herunder familien Svendsen, hvor der kan findes oplysninger i gårdene ved Viuf og Pjedsted.

De 2 andre links peger hen på 2 bøger, der ligger indskannede i Slægtsforskernes bibliotek.
De er skrevet af Bjarne H. Eeg og hedder »Slægterne fra Gauerslund sogn i Holmans Herred« og »Slægterne fra Vejlby sogn i Elbo Herred«. Hvis man har aner, der har levet i disse sogne eller er gift der med een i disse sogne, så er disse 2 værker guld værd. De består af 3 dele. Første del er lister sorteret på den enkelte persons navn, mens tredje del er lister sorteret efter forældrenes navne. Den anden del er efterslægtstavler, der er samlet gård for gård med henvisninger til andre gårde, dersom personen optræder på disse.
Da jeres webmaster for mange år siden i en pause under et foredrag fandt værket om Gauerslund og begyndte at læse det, må jeg indrømme, at jeg ikke hørte resten af foredraget, fordi det gik op for mig, hvad det var, jeg havde fået fat i. Det var kort sagt hele min slægt i Gauerslund fra perioden 1600 til 1800.
Eftersom bøgerne i dag er skannet ind i PDF-format, så kan man søge i dem efter give navne, og det er en stor fordel.

Sidste nyt 25. oktober 2020.

A F L Y S N I N G E R
På grund af Corona-situationen har vi desværre været nødt til at aflyse vores medlemsmøde den 3. november.
Ligeledes er arrangementet med Danske Slægtsforskere i Bygningen den 29. oktober aflyst.
Det fremgår også af programmet.

Sidste nyt 8. september 2020.

Bemærk, at tid og sted for Åben hus arrangementet med Danske skægtsforskere den 29.oktober er blevet ændret og opdateret i programmet.
Det er flyttet til Bygningen, Den Store Sal, Ved Anlæget 14B, Vejle.

Sidste nyt 10. juli 2020.

Så er programmet opdateret.

Bemærk, at vi starter klokken 19:00, dvs 15 minutter tidligere, end vi tidligere har gjort.

Vi vil forsøge at gennemføre vores foreningsmøder efter de retningslinier, der er udstukket i forbindelse med Corona-epidemien. Hvis det ikke er muligt at gennemføre disse, så vil der blive givet besked på hjemmesiden eller pr mail.

Bemærk, at der er 2 ekstraordinære arrangementer på programmet hhv den 21. og 29 oktober.

Sidste nyt 21. marts 2020.

På grund af krisen omkring Corona-virusen og forsamlingsforbuddet på max 10 personer, så er møderne den 7. april og 5. maj aflyst.
Der arbejdes på at få Erik Kann til at komme til efteråret i stedet for april. Det hører I nærmere om. Vi håber, at der er styr på virussen til mødet den 1. september.


Ved vores generalforsamling tidligere på måneden blev Helle Sørensen og Poul Bæk valgt ind i bestyrelsen i stedet for Benny Toft, der ikke ønskede genvalg, og Anton Dorph-Petersen, der ikke ønskede genvalg pga sygdom.
Bestyrelsen konstituerede sig så efterfølgende, så Helle Sørensen blev formand, Torben Bank Sørensen kasserer, Anneth Johansen sekretær, Poul Bæk menigt medlem og Leif Madsen menigt medlem.
Kontaktoplysningerne er nu blevet opdateret.


Der blev efterlyst en oversigt over, hvor man kan parkere, når man skal deltage i vores møder.
På forsiden er der nu lavet en link til Vejle Kommunes hjemmeside, hvor der vises ebn oversigt over P-pladser.


I skal heller ikke snydes for lidt nyt i linksektionen. Der er tilføjet et link til en side med et index til dødsboer i Statstidende fra midten af 2001 og frem. Vær opmærksom på, at året til venstre på siden er fødeåret, ikke året for dødsfaldet.
I finder det på linksektionens side 2.

Sidste nyt 16. februar 2020.

Den 4. februar holdt Michael Dupont et meget interessant foredrag om faderskabssager, skilsmissesager og adoptionssager. Han fortalte om mange af de kilder, der er til rådighed. Problemet er mange gange at finde ud af, hvorledes administrationen var organiseret på det pågældende tidspunkt. Her nævnte han bl.a. DigDag, der er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Siden har desværre været hærget af et hackerangreb, hvorfor man indtil videre kun kan stille en midlertidig side til rådighed, hvor kun kernefunktionaliteten er tilgængelig.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 1.

Siden i sig selv er ganske simpel.
I udsnittet fra siden er der øverst til venstre et felt, hvor man kan indtaste en dato for det tidspunkt, som man ønsker at få vist for. Nedenunder denne kan man så vælge den type administrativ inddeling, som man ønsker at få vist. Når man så klikker på det amt, sogn etc, som man ønsker yderligere informationer om, så kommer der i venstre side et par fejlmeddelelser, men under dem, står de oplysninger, som er relevante for os. I eksemplet her er der i stedet for 2020 tastet 1800 i tidsfeltet.
    


Desuden er samtlige links i linksektionerne gennemgået, afprøvet og opdateret.
Der var en del, hvor selve linket var ændret og skulle udskiftes, samt nogle der var helt døde.
Hvis I oplever, at der er links, der ikke fungerer, så vær venlige at sende en mail til Webmasteren.

Sidste nyt 31. januar 2020.

Den 7. januar holdt Per Andersen et meget spændende foredrag om, hvorledes man finder personer i 1900-tallet. Det var glædeligt at se, at der var stor tilslutning til foredraget. Netop det, at vi kommer op i nyere tid, giver nogle udfordringer med tilgængelighedsfrister og ikke mindst GDPR-direktivet, der giver mange udfordringer. Per kom med mange eksempler på, hvorledes man kan finde den relevante information, og på hans hjemmeside er der en hel sektion med vejledninger.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 3.


På litteraturlisten er også tilføjet en bog af Kathrine Tobiasen, der vejleder om, hvorledes man bærer man sig ad, når man er kommet så langt, at man vil til at formidle sin slægtsforning videre. Den hedder "At skrive slægtshistorie: idébog for slægtsforskere"

Sidste nyt 7. december 2019.

Så er programmet for foråret blevet opdateret. Der er mange spændende foredrag og medlemsmøder. Så vel mødt.

Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Sidste nyt 28. oktober 2019.

På grund af sygdom har foreningen desværre måttet aflyse kurserne i slægtsforskning for begyndere og let øvede. Vi beklager meget.

Sidste nyt 2. september 2019.

Så går det løs igen. I morgen starter en ny række foredrag, kurser og medlemdsmøder, som I kan se i programmet.

I sommerferien har jeres webmaster været en tur i Den Gamle By i Århus. Man har nu fået bygget det nye 1974-kvarter, hvilket er virkeligt spændende at gå rundt i og genopleve. Og ja, genopleve er det rigtige ord. Man er nu selv kommet på museum!!! Oplev en radio/tv-forretning anno 1974. Eller knallertværkstedet med lugten af olie og benzin. Eller minimarkedet osv osv.
Under hele kvarteret er der så en kæmpe udstilling på 800 m2 om Århus historie gennem 1200 år - fra vikingetiden til nutiden.
Yderst imponerende.
Inden yngre mennesker begynder at more sig over, at »man er kommet på museum«, så skal det bemærkes, at man er ved at lave et nyt 2014-kvarter. Det er dog ikke færdigt endnu. Man er begyndt på det allerede nu, fordi udviklingen går så stærkt, at det i løbet af kort tid kan blive svært at få fat i tidstypiske ting fra den periode.

Måske en ide til bestyrelsen med en sensommerudflugt til Den Gamle By.

Men hvorfor så meget skriveri om Den Gamle By?
Jo, en af udstillingerne i det gamle 1864-kvarter handlede om en mand, fra han startede som snedkerlærling, blev svend, drog på valsen og til sidst blev mester. Det sidste var ikke helt ukompliceret, for da han overtog den afdøde mesters Heines virksomhed, var han tvunget til at gifte sig med enken, hvilket hans kæreste selvfølgelig blev stiktosset over. Det hele beskrevet med nydelige tegninger i stor størrelse på udstillingen. Disse tegninger er også udgivet i den lille tegneserie af Ingo Milton, der hedder "Den Behøvlede Svend". Tegneserien, der retter sig mod både børn og voksne, fortæller historien om Oskar Larsen. Historien er fiktiv, men forløbet er historisk korrekt og og alle faktuelle oplysninger er forankret i virkeligheden. Den kan anbefales som inspiration til ens egen slægtsforskning.


En anden bog, som er interessant, har den noget tørre titel "Til evig ihukommelse: økonomi og mindekultur i kirkerne i fire jyske købstæder i 1600- og 1700-tallet". Bibliotekets resume fortæller: Gennem en beskrivelse af de historiske kendsgerninger i blandt andet inventar, regnskaber og kirkernes historie præsenteres mindekulturen i købstadskirkerne i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens i 1600- og 1700-tallet, hvor velhavende borgere betalte sig til gode siddepladser i kirken, og til et varigt minde, som f.eks. en altertavle.
Og det er også rigtigt, men bogen slutter af med en sammenligning af de fire byer, og prøver at forklare, hvorfor de udviklede sig så forskelligt, som de gjorde. Der er flere forklaringer, manglende privilegier; ødelæggende krige; dårlige adgangsforhold osv. Men en af de mest interessante forklaringer er havnen. Horsens, den suverænt rigeste købstad, havde en havn. Men Vejle og Fredericia manglede en. Kolding havde en, men den var misligholdt. Først da f.eks. Vejle fik lavet en ordentlig havn i 1826, skabtes fremgang i byen. Det samme skete for de andre byer.
Så er det jo interessant at følge den diskussion, som politikerne har for øjeblikket med at lukke erhvervshavnene mere eller mindre.


Den tredje bog behandler et meget alvorligt emne, nemlig "Svenskekrigene 1657-60", og hvor tæt Danmark var på at blive udslettet.
Der er tale om et værk på ikke mindre end 624 sider, der beskriver de politiske forhold på det tidspuinkt; hvorfor man startede krigen; de hvervede tropper og behandlingen af de besatte områder; toget over bælterne og Freden i Roskilde, der afsluttede den første Svenskekrig - sådan da. Dernæst starten på den anden Svenskekrig, hvor svenskekongen fortrød, at han ikke havde gjort arbejdet færdigt og erobret hele Danmark.
Forskellen på de 2 krige var, hvem der var agressoren, dvs hvem havde erklæret krig. I den første var det Danmark, der havde erklæret krig, og da var man ikke særlig interesseret i at komme landet til hjælp. I den anden var det Sverige, der havde erklæret krig. Dermed var situationen en helt anden. Man var desuden på internationalt hold ikke interesseret i, at adgangen til Østersøen kom under svensk kontrol, hvilket bl.a. medførte, at den hollandske flåde kom til hjælp under Københavns belejring.
Konsekvenserne for landets befolkning beskrives også. Især Jylland, men også Fyn, kom til at holde hårdt for. For Jyllands vedkommende var det 3. gang indenfor 30 år, at svenske tropper havde hærget og plyndret det. Under Svenskekrigen menes det, at henved 30% af befolkningen omkom.
"Svenskekrigene 1657-60: Danmark på kanten af udslettelse af Lars Christensen er meget spændende læsning, hvor man i modsætning til meget gængs historielitteratur også oplyses om, hvad der skete udenfor København.

Sidste nyt 18. juni 2019.

Programmet er blevet opdateret med programmet for efteråret.

Bemærk de 3 kurser i slægtsforkning for begyndere og let øvede,
der afholdes onsdag d. 9. oktober, onsdag d. 23. oktober og onsdag d. 13. november.

Sidste nyt 21. maj 2019.

Vi har desværre været nødt til at aflyse sommerudflugten i år pga manglende tilslutning.

Sidste nyt 1. april 2019.

Efter generalforsamlingen fortalte Peder Udesen om anvendelsen af kirkeregnskaberne. Vejles kirkebøger er kun bevaret tilbage til 1714, men regnskaberne er bevaret endnu længere tilbage. De er tilmed nu digitaliserede. Via dem vistes, hvorledes man kunne fastslå datoen for en begravelse før 1714.

Derefter blev de fremmødte stillet en opgave: "Hvor finder man Ole Pedersens skifte?".
Vi diskuterede forskellige måder, men fandt desværre ikke en løsning den aften.
Løsningen blev fundet nogle dage senere godt skjult på Rigsarkivets hjemmeside under punkterne "Hjælp og vejledning" og "Hjælpemidler og foldere". Her finder man vejledningen Skifter – udenfor København, hvor der henvises til Axel Nørlits bog: »Skifteprotokoller i Landsarkivet for Sjælland m. m. : for Amter, Amtstuer samt Godser og Institutioner paa Sjælland, Samsø og Møn : Registratur og Stednavneregister.«.
Man kan finde den på Slægtsforskernes Bibliotek, som vi hørte om i februar måned. I finder et link til den på linksektionens side 1.
Nåh ja, skiftet fandtes for resten under Universitetets Gods.

For nogle måneder sendte DR en meget interessant udsendelse om Den spanske Syge og de alvorlige konsekvenser, som det fik for samfundet på daværende tidspunkt. Den kan ses indtil den 12. december 2019. Der er lagt et link til den på linksektionens side 3.

Sidste nyt 5. februar 2019.

Per Andersen, der er næstformand i Danske Slægtsforskere, fortalte i aftenens foredrag om "Slægtsforskernes Bibliotek".
Det har som mål at gøre slægts- og lokalhistoriske skrifter tilgængelige på nettet.
På linksektionens side 1 er der lagt et link ind til biblioteket.

Sidste nyt 14. januar 2019.

Så er der igen tilføjet nogle nye links til linksektionerne.
På linksektionens side 1 er der tilføjet Københavns Stadsarkivs hjemmeside. Der er i løbet af de seneste år blevet lagt mange digitaliserede og transskriberede kilder ud på arkivets hjemmeside, som man kan søge på. En virkelig hjælp, når man skal søge efter aner i København.


Hvis man har med Roskilde at gøre, så kan siden med Roskildes udvikling være interessant, for der kan man følge udviklingen gennem tid for en bestemt adresse. Hvorledes har bygningen set ud? Hvilke butikker har der været der? Hvem ejede dem? Osv osv. Prøv f.eks. at slå op for Algade 2. Der er der en meget omfangsrig beskrivelse.
Måske en ide at lave noget tilsvarende for Vejle?
Linket kan findes på linksektionens side 2


Ved vores møde i december lavede jeres webmaster en lille demonstration af en utility (et nytteprogram) ved navn Greenshot. Det vakte en vis begejstring. Men hvad er det så? Jo, Greenshot er et genialt program til at tage skærmkopier. Og det bedste er, at det er gratis. Når man har markeret den del af skærmen, som man vil tage en kopi af, så er der f.eks. mulighed for at indramme dele af det; nummerere dele af det; udpege områder med pile etc etc. Det nemmeste er at vise nogle eksempler.

Det første er et tilfældigt udsnit fra Vejle kirkebog 1714-1785 taget fra Arkivalieronline. Som det ses, så er der indtegnet en pil mod årstallet, en oval cirkel omkring hvad det er (trolovelser og bryllupper), og endelig en firkantet boks omkring det, som man er interesseret i.
Der er også mulighed for at tilføje en tekstboks, hvor man f.eks. kan registrere en kilde eller en anden kommentar. Dette er blot et lille udsnit af de muligheder, som programmet byder på.


Det andet eksempel viser muligheden for at nummerere personer på et billede. Det kan programmet nemlig også. Jeg har her taget en kopi af billedet på foreningens forside og nummereret personerne på det ved hjælp af Greenshot.
Hurtigt og nemt.


Jeg håber, at I kan se de muligheder, som programmet giver slægtsforskere.
Det har i hvert fald medført, at der er oprettet en ny sektion på linksektionens side 3.
Den hedder ganske enkelt »Tips, tricks og nyttige programmer«