Sidste nyt 21. marts 2020.

På grund af krisen omkring Corona-virusen og forsamlingsforbuddet på max 10 personer, så er møderne den 7. april og 5. maj aflyst.
Der arbejdes på at få Erik Kann til at komme til efteråret i stedet for april. Det hører I nærmere om. Vi håber, at der er styr på virussen til mødet den 1. september.


Ved vores generalforsamling tidligere på måneden blev Helle Sørensen og Poul Bæk valgt ind i bestyrelsen i stedet for Benny Toft, der ikke ønskede genvalg, og Anton Dorph-Petersen, der ikke ønskede genvalg pga sygdom.
Bestyrelsen konstituerede sig så efterfølgende, så Helle Sørensen blev formand, Torben Bank Sørensen kasserer, Anneth Johansen sekretær, Poul Bæk menigt medlem og Leif Madsen menigt medlem.
Kontaktoplysningerne er nu blevet opdateret.


Der blev efterlyst en oversigt over, hvor man kan parkere, når man skal deltage i vores møder.
På forsiden er der nu lavet en link til Vejle Kommunes hjemmeside, hvor der vises ebn oversigt over P-pladser.


I skal heller ikke snydes for lidt nyt i linksektionen. Der er tilføjet et link til en side med et index til dødsboer i Statstidende fra midten af 2001 og frem. Vær opmærksom på, at året til venstre på siden er fødeåret, ikke året for dødsfaldet.
I finder det på linksektionens side 2.

Sidste nyt 16. februar 2020.

Den 4. februar holdt Michael Dupont et meget interessant foredrag om faderskabssager, skilsmissesager og adoptionssager. Han fortalte om mange af de kilder, der er til rådighed. Problemet er mange gange at finde ud af, hvorledes administrationen var organiseret på det pågældende tidspunkt. Her nævnte han bl.a. DigDag, der er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Siden har desværre været hærget af et hackerangreb, hvorfor man indtil videre kun kan stille en midlertidig side til rådighed, hvor kun kernefunktionaliteten er tilgængelig.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 1.

Siden i sig selv er ganske simpel.
I udsnittet fra siden er der øverst til venstre et felt, hvor man kan indtaste en dato for det tidspunkt, som man ønsker at få vist for. Nedenunder denne kan man så vælge den type administrativ inddeling, som man ønsker at få vist. Når man så klikker på det amt, sogn etc, som man ønsker yderligere informationer om, så kommer der i venstre side et par fejlmeddelelser, men under dem, står de oplysninger, som er relevante for os. I eksemplet her er der i stedet for 2020 tastet 1800 i tidsfeltet.
    


Desuden er samtlige links i linksektionerne gennemgået, afprøvet og opdateret.
Der var en del, hvor selve linket var ændret og skulle udskiftes, samt nogle der var helt døde.
Hvis I oplever, at der er links, der ikke fungerer, så vær venlige at sende en mail til Webmasteren.

Sidste nyt 31. januar 2020.

Den 7. januar holdt Per Andersen et meget spændende foredrag om, hvorledes man finder personer i 1900-tallet. Det var glædeligt at se, at der var stor tilslutning til foredraget. Netop det, at vi kommer op i nyere tid, giver nogle udfordringer med tilgængelighedsfrister og ikke mindst GDPR-direktivet, der giver mange udfordringer. Per kom med mange eksempler på, hvorledes man kan finde den relevante information, og på hans hjemmeside er der en hel sektion med vejledninger.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 3.


På litteraturlisten er også tilføjet en bog af Kathrine Tobiasen, der vejleder om, hvorledes man bærer man sig ad, når man er kommet så langt, at man vil til at formidle sin slægtsforning videre. Den hedder "At skrive slægtshistorie: idébog for slægtsforskere"

Sidste nyt 7. december 2019.

Så er programmet for foråret blevet opdateret. Der er mange spændende foredrag og medlemsmøder. Så vel mødt.

Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Sidste nyt 28. oktober 2019.

På grund af sygdom har foreningen desværre måttet aflyse kurserne i slægtsforskning for begyndere og let øvede. Vi beklager meget.

Sidste nyt 2. september 2019.

Så går det løs igen. I morgen starter en ny række foredrag, kurser og medlemdsmøder, som I kan se i programmet.

I sommerferien har jeres webmaster været en tur i Den Gamle By i Århus. Man har nu fået bygget det nye 1974-kvarter, hvilket er virkeligt spændende at gå rundt i og genopleve. Og ja, genopleve er det rigtige ord. Man er nu selv kommet på museum!!! Oplev en radio/tv-forretning anno 1974. Eller knallertværkstedet med lugten af olie og benzin. Eller minimarkedet osv osv.
Under hele kvarteret er der så en kæmpe udstilling på 800 m2 om Århus historie gennem 1200 år - fra vikingetiden til nutiden.
Yderst imponerende.
Inden yngre mennesker begynder at more sig over, at »man er kommet på museum«, så skal det bemærkes, at man er ved at lave et nyt 2014-kvarter. Det er dog ikke færdigt endnu. Man er begyndt på det allerede nu, fordi udviklingen går så stærkt, at det i løbet af kort tid kan blive svært at få fat i tidstypiske ting fra den periode.

Måske en ide til bestyrelsen med en sensommerudflugt til Den Gamle By.

Men hvorfor så meget skriveri om Den Gamle By?
Jo, en af udstillingerne i det gamle 1864-kvarter handlede om en mand, fra han startede som snedkerlærling, blev svend, drog på valsen og til sidst blev mester. Det sidste var ikke helt ukompliceret, for da han overtog den afdøde mesters Heines virksomhed, var han tvunget til at gifte sig med enken, hvilket hans kæreste selvfølgelig blev stiktosset over. Det hele beskrevet med nydelige tegninger i stor størrelse på udstillingen. Disse tegninger er også udgivet i den lille tegneserie af Ingo Milton, der hedder "Den Behøvlede Svend". Tegneserien, der retter sig mod både børn og voksne, fortæller historien om Oskar Larsen. Historien er fiktiv, men forløbet er historisk korrekt og og alle faktuelle oplysninger er forankret i virkeligheden. Den kan anbefales som inspiration til ens egen slægtsforskning.


En anden bog, som er interessant, har den noget tørre titel "Til evig ihukommelse: økonomi og mindekultur i kirkerne i fire jyske købstæder i 1600- og 1700-tallet". Bibliotekets resume fortæller: Gennem en beskrivelse af de historiske kendsgerninger i blandt andet inventar, regnskaber og kirkernes historie præsenteres mindekulturen i købstadskirkerne i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens i 1600- og 1700-tallet, hvor velhavende borgere betalte sig til gode siddepladser i kirken, og til et varigt minde, som f.eks. en altertavle.
Og det er også rigtigt, men bogen slutter af med en sammenligning af de fire byer, og prøver at forklare, hvorfor de udviklede sig så forskelligt, som de gjorde. Der er flere forklaringer, manglende privilegier; ødelæggende krige; dårlige adgangsforhold osv. Men en af de mest interessante forklaringer er havnen. Horsens, den suverænt rigeste købstad, havde en havn. Men Vejle og Fredericia manglede en. Kolding havde en, men den var misligholdt. Først da f.eks. Vejle fik lavet en ordentlig havn i 1826, skabtes fremgang i byen. Det samme skete for de andre byer.
Så er det jo interessant at følge den diskussion, som politikerne har for øjeblikket med at lukke erhvervshavnene mere eller mindre.


Den tredje bog behandler et meget alvorligt emne, nemlig "Svenskekrigene 1657-60", og hvor tæt Danmark var på at blive udslettet.
Der er tale om et værk på ikke mindre end 624 sider, der beskriver de politiske forhold på det tidspuinkt; hvorfor man startede krigen; de hvervede tropper og behandlingen af de besatte områder; toget over bælterne og Freden i Roskilde, der afsluttede den første Svenskekrig - sådan da. Dernæst starten på den anden Svenskekrig, hvor svenskekongen fortrød, at han ikke havde gjort arbejdet færdigt og erobret hele Danmark.
Forskellen på de 2 krige var, hvem der var agressoren, dvs hvem havde erklæret krig. I den første var det Danmark, der havde erklæret krig, og da var man ikke særlig interesseret i at komme landet til hjælp. I den anden var det Sverige, der havde erklæret krig. Dermed var situationen en helt anden. Man var desuden på internationalt hold ikke interesseret i, at adgangen til Østersøen kom under svensk kontrol, hvilket bl.a. medførte, at den hollandske flåde kom til hjælp under Københavns belejring.
Konsekvenserne for landets befolkning beskrives også. Især Jylland, men også Fyn, kom til at holde hårdt for. For Jyllands vedkommende var det 3. gang indenfor 30 år, at svenske tropper havde hærget og plyndret det. Under Svenskekrigen menes det, at henved 30% af befolkningen omkom.
"Svenskekrigene 1657-60: Danmark på kanten af udslettelse af Lars Christensen er meget spændende læsning, hvor man i modsætning til meget gængs historielitteratur også oplyses om, hvad der skete udenfor København.

Sidste nyt 18. juni 2019.

Programmet er blevet opdateret med programmet for efteråret.

Bemærk de 3 kurser i slægtsforkning for begyndere og let øvede,
der afholdes onsdag d. 9. oktober, onsdag d. 23. oktober og onsdag d. 13. november.

Sidste nyt 21. maj 2019.

Vi har desværre været nødt til at aflyse sommerudflugten i år pga manglende tilslutning.

Sidste nyt 1. april 2019.

Efter generalforsamlingen fortalte Peder Udesen om anvendelsen af kirkeregnskaberne. Vejles kirkebøger er kun bevaret tilbage til 1714, men regnskaberne er bevaret endnu længere tilbage. De er tilmed nu digitaliserede. Via dem vistes, hvorledes man kunne fastslå datoen for en begravelse før 1714.

Derefter blev de fremmødte stillet en opgave: "Hvor finder man Ole Pedersens skifte?".
Vi diskuterede forskellige måder, men fandt desværre ikke en løsning den aften.
Løsningen blev fundet nogle dage senere godt skjult på Rigsarkivets hjemmeside under punkterne "Hjælp og vejledning" og "Hjælpemidler og foldere". Her finder man vejledningen Skifter – udenfor København, hvor der henvises til Axel Nørlits bog: »Skifteprotokoller i Landsarkivet for Sjælland m. m. : for Amter, Amtstuer samt Godser og Institutioner paa Sjælland, Samsø og Møn : Registratur og Stednavneregister.«.
Man kan finde den på Slægtsforskernes Bibliotek, som vi hørte om i februar måned. I finder et link til den på linksektionens side 1.
Nåh ja, skiftet fandtes for resten under Universitetets Gods.

For nogle måneder sendte DR en meget interessant udsendelse om Den spanske Syge og de alvorlige konsekvenser, som det fik for samfundet på daværende tidspunkt. Den kan ses indtil den 12. december 2019. Der er lagt et link til den på linksektionens side 3.

Sidste nyt 5. februar 2019.

Per Andersen, der er næstformand i Danske Slægtsforskere, fortalte i aftenens foredrag om "Slægtsforskernes Bibliotek".
Det har som mål at gøre slægts- og lokalhistoriske skrifter tilgængelige på nettet.
På linksektionens side 1 er der lagt et link ind til biblioteket.

Sidste nyt 14. januar 2019.

Så er der igen tilføjet nogle nye links til linksektionerne.
På linksektionens side 1 er der tilføjet Københavns Stadsarkivs hjemmeside. Der er i løbet af de seneste år blevet lagt mange digitaliserede og transskriberede kilder ud på arkivets hjemmeside, som man kan søge på. En virkelig hjælp, når man skal søge efter aner i København.


Hvis man har med Roskilde at gøre, så kan siden med Roskildes udvikling være interessant, for der kan man følge udviklingen gennem tid for en bestemt adresse. Hvorledes har bygningen set ud? Hvilke butikker har der været der? Hvem ejede dem? Osv osv. Prøv f.eks. at slå op for Algade 2. Der er der en meget omfangsrig beskrivelse.
Måske en ide at lave noget tilsvarende for Vejle?
Linket kan findes på linksektionens side 2


Ved vores møde i december lavede jeres webmaster en lille demonstration af en utility (et nytteprogram) ved navn Greenshot. Det vakte en vis begejstring. Men hvad er det så? Jo, Greenshot er et genialt program til at tage skærmkopier. Og det bedste er, at det er gratis. Når man har markeret den del af skærmen, som man vil tage en kopi af, så er der f.eks. mulighed for at indramme dele af det; nummerere dele af det; udpege områder med pile etc etc. Det nemmeste er at vise nogle eksempler.

Det første er et tilfældigt udsnit fra Vejle kirkebog 1714-1785 taget fra Arkivalieronline. Som det ses, så er der indtegnet en pil mod årstallet, en oval cirkel omkring hvad det er (trolovelser og bryllupper), og endelig en firkantet boks omkring det, som man er interesseret i.
Der er også mulighed for at tilføje en tekstboks, hvor man f.eks. kan registrere en kilde eller en anden kommentar. Dette er blot et lille udsnit af de muligheder, som programmet byder på.


Det andet eksempel viser muligheden for at nummerere personer på et billede. Det kan programmet nemlig også. Jeg har her taget en kopi af billedet på foreningens forside og nummereret personerne på det ved hjælp af Greenshot.
Hurtigt og nemt.


Jeg håber, at I kan se de muligheder, som programmet giver slægtsforskere.
Det har i hvert fald medført, at der er oprettet en ny sektion på linksektionens side 3.
Den hedder ganske enkelt »Tips, tricks og nyttige programmer«

Sidste nyt 20. november 2018.

Så nærmer Julen sig med raske skridt. Godt og vel en månedstid endnu. Og inden vi får set os om, så er Nytåret også overstået, og vi skal så i gang igen. Så er det jo heldigt, at programmet lige er blevet opdateret.
Der er mange spændende foredrag og ikke mindst en udflugt til Politimuseet i Kolding.


Jeres webmaster var for et stykke tid siden på Koldinghus for at se udstillingen "Magtens smykker" og selvfølgelig selve slottet. Men vanen tro så tog jeg også en runde ind i butikken på museet for at se, hvilke bøger de havde der.

Mange var der, men især 2 faldt i øjnene:
Den ene hedder "Da spaniolerne kom" og fortæller om, da spanierne kom til Danmark i 1808. Den beskriver kulturmødet mellem 2 på nogle områder meget forskellige kulturer -- vil I tro, de spiser salat og snegle ! -- men også hele den politiske og militære baggrund, der medførte, at spanierne senere trak sig ud af Danmark efter overenskomst med englænderne.
I bogen er også nævnt en ring fra en spansk soldat til en dansk pige; en ring, der også var udstillet på Koldinghus, og som er flettet omkring et halmstrå med hvide hestehår og tråde fra soldatens røde uniformsjakke samt guldtråde fra skulder-epauletterne, der danner hendes navn Maren Christine. Et imponerende stykke arbejde.
Bogen, der er rigt illustreret, giver et godt indtryk ikke bare af samtiden, men også af spanierne selv.

Den anden bog er en mursten, der hedder "1864 - Sønner af de slagne".
Åh nej, vil nogle måske sige - 1864 igen, igen.
Men det yder ikke denne bog retfærdighed. For i modsætning til mange andre bøger, der blot fokuserer på den første slesvigske krig 1848-51, og derefter November-forfatningen og krigen 1864, så argumenterer forfatteren med, at det hele startede med tabet af Norge i 1814, der medførte, at den tysksindede befolkning i Hertugdømmerne derved kom til at udgøre en meget stor del af Helstaten, der bestod af Kongeriget Danmark, hertugdømmerne Slegsvig og Holsten, samt Lauenburg. Holstens medlemskab af det Tyske Forbund i 1815 medførte på sigt, at de tyske stater fik indflydelse på de politiske forhold i Kongeriget Danmark. Dette, sammenholdt med stormagterne Ruslands, Englands og Frankrigs indblanding, afstedkom også et værre roderi, hvor man blev kørt politisk rundt i manegen og til sidst måtte sætte hælene i. Desværre var det lige vand på Bismarcks mølle og hans planer om at samle de tyske stater til det tyske kejserrige. De danske politiske ofte kaotiske forhold i perioden gennemgås også indgående. Endelig behandles perioden efter 1864 også, men ikke så indgående.
Et kapitel er tilegnet bagklogskaben, hvor man forsøger at besvare lederen af Udenrigsministeriet 1858-99 Peter Vedels spørgsmål: »Hvad mener De egentlig, vi skulle have gjort?« Essensen af analysen er vel, at meget blev gjort, meget skulle ikke have været gjort, og en hel del skulle have været håndteret væsentligt anderledes. På den anden side må man vel også erkende, at en deling af Slesvig på det tidspunkt var politisk umuligt.
Bogen kan virkelig anbefales, dersom man ønsker at kende mere til de politiske og samfundsmæssige forhold i perioden fra begyndelsen til slutningen af 1800-tallet. Den er ikke let læsning, men meget spændende at læse.

Begge bøger er lagt ind på Litteraturlisten.

Sidste nyt 19. september 2018.

Så er vi i luften igen efter at den server, hvor vi gennem 16 år har haft hjemmesiden liggende, uden varsel blev lukket ned.
Bemærk, at vi også har fået vores eget domænenavn:

Sidste nyt 1. september 2018.

På linksektionens side 2 er der tilføjet et link til en side, hvor man kan læse de illegale blade
Frit Danmark, De frie Danske og det illegale Information.
Man kan læse to af de vigtigste blade, nemlig Frit Danmark og De frie Danske i fuld længde.
Via indekset er det muligt at søge i begge blade på personer, steder osv.
Desuden kan man læse det illegale Information, der 1943-45 var undergrundspressens nyhedsbureau, og bruge et indeks til opslag i Information.

Nogle gange får man pludselig fat i nogle interessante bøger, og når man så undersøger, hvad forfatteren ellers har skrevet, dukker der ind imellem et meget righoldigt forfatterskab frem. En sådan forfatter er Niels Peter Stilling. Han har udgivet en lang række bøger bl.a. om Danmarks Herregårde, senest 4 bøger udgivet i perioden 2014 til 2018. De indeholder mange billeder og oplysninger om herregårdene. De kan lånes på Vejle Bibliotek.
Niels Peter Stilling har også udgivet bogen En malerisk Danmarksrejse: O.J. Rawerts akvareller 1810-1850.
Den kan også varmt anbefales. Men prøv selv at søge i Vejle Biblioteks database.
Bøgerne er lagt ind på Litteraturlisten.

Sidste nyt 4. juli 2018.

Programmet er blevet opdateret med programmet for efteråret.

Kontakterne er blevet opdateret med vores nye bestyrelsesmedlem Benny Tofts oplysninger.

Sidste nyt 10. april 2018.

Programmet er blevet opdateret med oplysninger om vores sommerudflugt til Glud Museum den 26. maj,
samt et yderligere medlemsmøde den 1. maj.
Medlemsmødet den 1.maj blev arrangeret, fordi der ved forrige møde var stemning for at afholde et sådant.

Sidste nyt 26. marts 2018.

Hanne Baden og John Buch Larsen er blevet tilføjet Hvem forsker hvad.


Linket til arkivalieronline.dk virkede i en periode ikke. Men det ser ud til, at det er i orden igen.
Det er atter tilføjet linksektionens side 1.

På linksektionens side 3 er der tilføjet en lille specialitet.
Det er kortfilmen fra 1948, Her er banerne, hvor der fortælles om Statsbanernes virksomhed. Fredericia Station spiller en central rolle i filmen.


Den 6. marts 2018 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Vejleegnens Slægtshistoriske Forening.
Referatet blev taget af Flemming Topsøe-Jensen.

En ide fra jeres webmaster:
For et stykke tid siden var vi to, der skulle gennemgå og transskribere et gammelt skifte. Det kan godt være svært for begge at se det med en almindelig skærm, hvorfor vi kom til at tænke på, at man jo kunne koble sit TV til den bærbare PC og derved få en meget stor skærm. Yderligere er det muligt at udvide skrivebordet i Windows, så TVet viser noget af skrivebordet, og den bærbare en anden del af skrivebordet.

Det blev prøvet og fungerede fortrinligt.
Skiftet, der var skannet ind på Arkivalieronline, blev så vist på den store skærm, mens der på den bærbares lille skærm var åbnet et Word dokument, hvori teksten blev skrevet ind.

Jeg havde købt et HDMI kabel til at forbinde den bærbare med TVet. Et sådant kan købes mange steder til et rimeligt beløb. Det bør ikke være for kort, så i mit tilfælde havde jeg anskaffet et på 10 meter i Harald Nyborg. Det kan fås mange andre steder også. Det var rimeligt simpelt at koble til enhederne. Der findes andre måder at forbinde en bærbar med et TV, men det vil ikke blive beskrevet her.

I det følgende beskrives, hvorledes det blev gjort med Windows 10:

1	Forbind den bærbare og TVet med HDMI kablet. Stikkene glider nemt på plads, så hvis det kniber med at få det på plads, så prøv at vende stikket. Brug ikke vold!
2	Nu tændes for den bærbare og for TVet. Det kan være nødvendigt at vælge HDMI som signalkilde på TVet. Hvorledes det gøres afhænger af modellen.
3	På den bærbare vælges nu Windows Key + P
4	Der vil nu dukke en menu frem, hvor man kan vælge,   hvorledes skærmen skal vises. Vælg Udvid ( Expand på engelsk ). I kan vende tilbage til den oprindelige indstilling ved at vælge Kun pc-skærm.

Det var det hele.
I vil nu kunne flytte rundt på vinduerne mellem den bærbare og TVet.

Der er selvfølgelig mange yderligere indstillinger, som der kan laves.
F.eks. om TVet skal befinde sig til højre eller venstre for den bærbares skærm.
Det er beskrevet på engelsk her. på en meget udførlig måde.

Hvis det ikke virker for jer, så nytter det ikke, at I kontakter mig.
Jeg kan ikke yde support på det.

Sidste nyt 30. januar 2018.

På linksektionens side 3 er der tilføjet et link til en hjemmeside, hvor man via et kort kan lave opslag på Danske Herregårde.
På siden oplyses følgende:
Til hver af gårdene på kortet over de danske herregårde er der knyttet en række basisoplysninger, der stammer fra 2011. Ud over at placere de enkelte gårde geografisk med region, kommune og adresse og gårdens eventuelle hjemmeside, oplyser de forskellige opslag for hver enkelt herregård dens væsentligste bygningshistoriske årstal, hvem der aktuelt ejer den pågældende gård, gårdens nuværende størrelse målt i hektar, hvilken funktion den erhvervsmæssigt udfylder i dag, om og i hvilket omfang der er offentlig adgang til ejendommen og eventuelt supplerende bemærkninger om den enkelte gård. Endelig oplyses det, hvilke kilder de konkrete oplysninger er hentet fra.

Kortet er udviklet af Dansk Center for Herregårdsforskning, hvis hjemmeside allerede forefindes i linksamlingen.

Sidste nyt 11. januar 2018.

Godt Nytår, allesammen.

På kontaktsiden er webmasterens mailadresse opdateret.
Så hvis I har gemt den i jeres mailprogram, så husk at opdatere den.

Sidste nyt 28. november 2017.

I Vejle Amts Folkeblad kunne man forleden læse, at streamingsitet "Danmark på film" har lagt endnu flere historiske film ud til gratis brug. En del af dem er fra Vejle og omegn.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 2.

I de seneste år bliver der åbnet for flere og flere af arkiverne, der blev dannet i forbindelse med opgøret efter besættelsen. Forfatter og læge Andreas C. Johannsen har som den første nogensinde fået adgang til Lægeforeningens udrensningsarkiv. På baggrund af dette og mange andre kilder har han skrevet bogen "Danske læger under nazismen". Det er fortællingen om Lægeforeningens opgør efter besættelsen med kolleger, som var mistænkt for unationale handlinger. Bogen giver et grundigt indblik i de enkelte sager, og de ofte meget alvorlige konsekvenser, som de fik for den enkelte læge.
Der gøres meget ud af at beskrive de specielle forhold i Sønderjylland, som der eksisterede dengang.
Bogen er lagt ind på Litteraturlisten.

Sidste nyt 23. oktober 2017.

Fra vort medlem Hanne Baden har vi modtaget et link til en hjemmeside med Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Hvis man bladrer ned til sektionen "Om kalkarsordbog.dk", finder man flere henvisninger til andre ordbøger - f.eks. Gammeldansk Ordbog.
Der er lagt et link til den på linksektionens side 3.


Programmet er blevet opdateret med arrangementerne for foråret 2018.

Sidste nyt 5. juli 2017.

Så er programmet for efteråret lagt ud på foreningens hjemmeside.

Bemærk, at Sommerudflugten til Fængselsmuseet i Horsens afholdes lørdag den 23. september.

Sidste nyt 9. april 2017.

Sommerudflugt.
Af forskellige grunde har det vist sig, at vi ikke kan afholde den planlagte udflugt til Fængselsmuseet i Horsens lørdag d. 20. maj. – Der er bl.a. den store Gorm Den Gamles familiefest i Kongernes Jelling netop den samme lørdag. I stedet er det besluttet, at, Sommerudflugten til Horsens udsættes til lørdag den 23. september.
Bestyrelsen har besluttet, at foreningens kasse betaler for rundvisningen på Fængselsmuset i Horsens (1.100,- kr.). De enkelte deltagere skal så selv betale for entréen, der er på 95,- kr. – Vi vil dog få grupperabat for en gruppe på 10-25 personer.
Rundvisningen starter kl. 10,00 og varer 75 minutter. – For at vi kan gå ind på museet i samlet flok – og dermed opnå grupperabat – mødes vi udenfor museet kl. 9,45. For at gøre turen til Horsens billigere for den enkelte foreslår vi, at man aftaler at køre flere sammen i hver bil – disse udgifter står den enkelte selv for. Efter rundturen på Fængselsmuseet vil det være rart med en kop kaffe, men da der ikke er et cafeteria på museet foreslås, at vi samles på Café Lorentzen, der ligger lige ved siden af museet. Også her betaler den enkelte selv for sin kaffe. Tilmelding til sommerudflugten skal ske til bestyrelsen, helst senest ved det almindelige medlemsmøde den 5. september. Det skal ske efter “først til mølle”-princippet, idet der kan være max. 25 personer på rundvisningen.


Almindeligt medlemsmøde.
Da den ellers planlagte sommerudflugt bliver udsat til september, afholder vi et almindeligt medlemsmøde på Vejle Stadsarkiv tirsdag den 2. maj kl. 19,15. – Vi vil medbringe vores computere og hjælpe hinanden med den enkeltes slægtsforskning. Vi har nok en del oplysninger, der kan udveksles med hinanden. Bliver der særlige spørgsmål i løbet af aftenen, kan vi prøve at vise det på storskærmen i lokalet. – Så husk at tage jeres computere med!


Kommende sammenlægning af DIS-Danmark og SSF (Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger).
Som allerede meddelt ved flere af vores møder skal DIS-Danmark og SSF sammenlægges – en sammenlægning der nok bliver i løbet af 2018. En sådan sammenlægning vil under alle omstændigheder berører vores forening, hvorfor vi på et tidspunkt skal tage stilling til dette. Når denne sammenlægning bliver en realitet, vil det blive nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling i vores forening – hvilket selvfølgelig vil blive meddelt til den tid. Bestyrelsen har vedtaget, at 2 af bestyrelsens medlemmer (Torben Bank Sørensen og Anton Dorph-Petersen) deltager i SSF’s årsmøde i Odense lørdag den 29. april. Det er vigtigt, at vi på den måde bliver rustet bedst muligt til den planlagte sammenlægning af DIS-Danmark og SSF – og måske endda kan sætte vores “fingeraftryk” på denne proces. SSF har udsendt et 4 siders dokument – Sammenslutning af DIS-Danmark og SSF – hvad kommer det at betyde for din forening og for dig. – Dette dokument udsendes, sammen med denne mail,&xnbsp; til alle medlemmer af Vejleegnens Slægtshistoriske Forening, så vi alle kan forberede os bedst muligt på, hvad der skal ske.
Dokumentet kan ses her.

Sidste nyt 17. marts 2017.

Bemærk, at udflugten den 20. maj til Fængselsmuseet i Horsens er blevet flyttet til den 23. september 2017.

Sidste nyt 5. marts 2017.

Ved vores medlemsmøde i december havde jeg, Peder Udesen, fornøjelsen at fortælle om vores hjemmeside, og hvordan man kan anvende den. Hvad ville være mere nærliggende end at vise et praktisk eksempel, så inspireret af et tidligere medlemsmøde, hvor jeg havde hjulpet et af vore medlemmer med opslag i lægdsruller, var det jo nærliggende at bruge dette som eksempel.
Til dette lavede jeg en PowerPoint præsentation, "Lægdsruller - Hvad er det, og hvorledes kan man anvende dem.".
Efterfølgende er jeg af flere medlemmer blevet opfordret til at lægge den ud på foreningens hjemmeside, hvilket nu er gjort.
Det er lagt ind på linksektionens side 3.

Nu er det jo ikke alle, der har PowerPoint installeret, men Microsoft har lavet en gratis PowerPoint Viewer, som I kan finde her.

Sidste nyt 28. februar 2017.

Jeg har nu modtaget tingbøgerne for Holmans Herred og Holmans, Elbo & Brusk Herreder, Vejle Amt af Gert Hviid dækkende perioden 1661 til 1700. Der er huller i årgangene, og det skyldes, at de ikke eksisterer mere.
Gert oplyser mig, at det har taget ham mere end 10 år at transskribere de 29 bøger, så der er tale om et kæmpearbejde.
De er også lagt ind under punktet Transskriberinger

Sidste nyt 15. februar 2017.

Ved vores sidste medlemsmøde havde jeg fornøjelsen at kunne fortælle, at vi havde fået tilbudt af Gert Hviid, at vi måtte få de tingbøger og kirkebøger, som han har transskriberet, til foreningens hjemmeside. Dette kunne jeg med stor glæde sige ja tak til på foreningens vegne.

Dette er en helt ny type materiale, som vi ikke tidligere har haft på hjemmesiden, hvorfor jeg har valgt at oprette et nyt punkt på menuen, nemlig Transskriberinger.

I første omgang er der lagt 7 kirkebøger og 1 skifteekstrakt ind på siden.
Der vil senere blive lagt yderligere materiale ud på siden, efterhånden som jeg får dem klargjort til siden.

Sidste nyt 27. januar 2017.

Fra vort medlem Gert Carlsen har vi modtaget forslag til flere bøger til Litteraturlisten.
Bøgerne dækker bl.a. Herslev sogn, Viuf sogn, Højen Sogn, Sønder Vilstrup sogn og Vinding sogn.

I skal heller ikke snydes for et meget spændende link til Weblager, der er kommunernes elektroniske byggesagsarkiv.
Det er lagt ind på linksektionens side 1.

Sidste nyt 14. januar 2017.

Fra vort medlem Egon Thyssen har vi modtaget forslag til flere links til hjemmesiden.
På linksektionens side 1 er der lagt et link ind til Danish Family Search, hvorfra man har søgemuligheder til mange forskellige arkivalier.
På linksektionens side 2 er der lagt et link ind til Lundholm Sørensens arkiv om Skagen, der indeholder oplysninger om personer&xnbsp; i Skagen fra 1540.

Sidste nyt 10. januar 2017.

Vi vil gerne ønske alle et Godt Nytår


Så lykkedes det at få programmet lagt ud på foreningens hjemmeside.

Jeg skal beklage, at det er kommet så sent, men det er ene og alene min skyld. Min gamle veltjente PC syntes, at den skulle opgive ånden fuldstændig i oktober, og det har af forskellige årsager, som jeg skal spare jer for, taget lang tid at få bygget en ny PC. Men jeg må prise mig lykkelig for, at backupstrategien var i orden. Der er ingen data gået tabt, hvilket er meget heldigt i og med at disken var stået helt af.
Så nu er det altså et spørgsmål at få den nye PC op at køre igen. Der er mange ting, der skal geninstalleres.
Måske var backupstrategier et emne til en medlemsaften.
Husk det gamle ordsprog: "Rigtige mænd tager ikke backup; De græder kun."

Jeg vil i den kommende tid komme med flere opdateringer, for jeg har modtaget en del tips fra vore medlemmer.
Men i første omgang var det programmet, der hastede mest.