For nogle år siden skrev jeg i Sidste Nyt dette om at bruge sit TV som skærm:


En ide fra jeres webmaster:
For et stykke tid siden var vi to, der skulle gennemgå og transskribere et gammelt skifte. Det kan godt være svært for begge at se det med en almindelig skærm, hvorfor vi kom til at tænke på, at man jo kunne koble sit TV til den bærbare PC og derved få en meget stor skærm. Yderligere er det muligt at udvide skrivebordet i Windows, så TVet viser noget af skrivebordet, og den bærbare en anden del af skrivebordet.

Det blev prøvet og fungerede fortrinligt.
Skiftet, der var skannet ind på Arkivalieronline, blev så vist på den store skærm, mens der på den bærbares lille skærm var åbnet et Word dokument, hvori teksten blev skrevet ind.

Jeg havde købt et HDMI kabel til at forbinde den bærbare med TVet. Et sådant kan købes mange steder til et rimeligt beløb. Det bør ikke være for kort, så i mit tilfælde havde jeg anskaffet et på 10 meter i Harald Nyborg. Det kan fås mange andre steder også. Det var rimeligt simpelt at koble til enhederne. Der findes andre måder at forbinde en bærbar med et TV, men det vil ikke blive beskrevet her.

I det følgende beskrives, hvorledes det blev gjort med Windows 10:

Forbind den bærbare og TVet med HDMI kablet.
Stikkene glider nemt på plads, så hvis det kniber med at få det
på plads, så prøv at vende stikket. Brug ikke vold!

 
Nu tændes for den bærbare og for TVet.
Det kan være nødvendigt at vælge HDMI som signalkilde på TVet.
Hvorledes det gøres afhænger af modellen.
 
På den bærbare vælges nu Windows Key + P Windows Key + P

Der vil nu dukke en menu frem, hvor man kan vælge,  
hvorledes skærmen skal vises.
Vælg Udvid ( Expand på engelsk ).


I kan vende tilbage til den oprindelige indstilling
ved at vælge Kun pc-skærm.
Projicer

Det var det hele.
I vil nu kunne flytte rundt på vinduerne mellem den bærbare og TVet.

Der er selvfølgelig mange yderligere indstillinger, som der kan laves.
F.eks. om TVet skal befinde sig til højre eller venstre for den bærbares skærm.
Det er beskrevet på engelsk her. på en meget udførlig måde.

Hvis det ikke virker for jer, så nytter det ikke, at I kontakter mig.
Jeg kan ikke yde support på det.